til startsiden

Om Strandbo Profiler Kursusoversigt Kontakt

Strandbo er beliggende på Sydfyn tæt på Svendborg, og består af en række kursuslokaler og
naturarealer grænsende op til vand og skov.
Stedet er velegnet til mindre kurser, foredrag og møder,og især til kombinationen af
indendørs teori og outdoor øvelser.
Udendørsarealerne gør Strandbo velegnet til kurser, der også skal have en natur- eller teambuilding del.
Kontakt os på 4063 1042 eller på info@strandbokurser.dk for at høre om mulighederne.
Studio 1
Dette er vores største lokale, der bl.a. indeholder et stor pejs og en bar i træ og klinkegulv.
Her kan der være ca. 70 personer til foredrag i biografopstilling. I forbindelse med dette rum er
der adgang til indianerstuen.
Studio 2
Dette rum hænger sammen med Studio 1, og er adskilt med en dobbelt glasdør. Under arrangementer i Studio 1 anvendes dette rum typisk som pause og "kaffelokale". Rummet har trægulv og er udsmykket med moderne kunst. Til kurser kan dette rum indeholde ca. 35 personer i biografopstilling, og 20 personer i opstilling med borde. Rummet kan også anvendes til aktiviteter som meditiation m.v.
Galleriet
Galleriet består af to nyrestaurerede kursuslokaler med plankegulve, vandudsigt, og alt i A/V udstyr, incl. videoprojektor, surroundanlæg, DVD og superVHS afspiller, 2.4 Mbit internetlinie, trådløs internetadgang m.v. Lokalerne er velegnede til kurser og mindre foredrag med op til 25 personer pr. lokale, eller til eksklusive møder hvor der er brug for det nyeste udstyr til præsentation og fredelige omgivelser direkte til vandet.
Begge lokaler er udsmykket med moderne kunst, og er særdeles repræsentative.
Gæstehuset - 52
52 er vores hus der er indrettet til overnatning til vores kursister. 52 har plads til 10 overnattende kursister i lyse og venlige lokaler med vandudsigt. 52 fungerer samtidig som Bed & Breakfast.
Indianerparken
Greenen er et græsareal omgivet af træer og vand, der ligger placeret 50 meters gang gennem en granplantage fra Pejsestuen og Galleriet. På Greenen er der opstillet en tipi, en svedhytte og en bålplads, og ud over de forskellige outdoor-aktiviteter der kan tilrettelægges her, kan vi også arrangere overnatning i tipi-telte op til ca. 25 personer.

Greenen er omgivet af granplantage med stisystemer ned til vandet, og placeringen til Skårupøre Sund gør det muligt at lave aktiviteter som sejlads med kajak, træskibe og rib, samt helicast (udspring i vand fra helikopter). På Greenen kan der arrangeres firewalk, svedhytte og diverse teamtræningsaktiviteter.